Engelske Slightly Mad Studios har rødder tilbage i GT-R serien til PC, som virkelig var hardcore simulatorer og de står den dag i dag, stadig som nogle af de mest realistiske simulatorer nogensinde. Noget at den realisme ønskede Slightly Mad at føre over i en ny serie, som også skulle ud på konsollerne og de endte med at finansiere Project CARS via et crowdfunded/crowd-powered World of Mass Development program, som betyder, at spillet i virkeligheden er formet, skabt og finansieret af et community. CARS i navnet står faktisk for Community Assisted Racing Simulator. Det community er formentlig rasende efter Project CARS 3, for der er meget langt fra den form for dedikation og til det nyeste Project CARS.
Nå, så fik jeg den skuffelse ud af systemet og lad os i stedet se på, hvad Project CARS 3 egentlig er for et spil. Det er et racerspil, som ikke rigtigt ved hvad det vil (det vender vi tilbage til), men det er spækket med indhold. Der er mere end 210 biler at vælge imellem fra alle de største bilproducenter som Aston Martin, Porsche, Bentley, Ferrari, McLaren og Lamborghini og der er knap 50 baner placeret 19 forskellige steder i verden. Der er både fiktive gadebaner og rigtige racerbaner som Laguna Seca (USA), Nürburgring (Tyskland), Silverstone og Donington Park (England) og Bathurst (Australien). Nogle af banerne har forskellige layouts, så i alt giver det 120 baner og nogle af gadebanerne er fremragende.
Vi startede i karrieredelen og her bevæger man sig igennem en lang række løbsklasser og forskellige typer af løb, som for eksempel almindeligt ræs med op til 25 modstandere, Hotlap, Breakout og Pacesetter. Man får løbende adgang til nye løb og man behøver faktisk ikke at køre alle løb hvis man ikke ønsker det - så længe der er åbnet op for løbene, kan man hoppe hen og køre dem.
Det lidt specielle er, at man åbner ikke op for nye løb ved at vinde racerløb, men ved at klare maksimalt tre udfordringer i hvert løb. Det kan for eksempel være blot at gennemføre løbet, mestre fem sving (ramme indstyringspunktet, Apex og exit-punktet korrekt), overhale fem modstandere, slipstreame i 5 sekunder for derefter at overhale eller nå en bestemt tophastighed. For hver klaret udfordring får man ét point og når man har optjent point nok, åbnes der op for nye løb og så er det helt lige meget om man bliver nummer 1 eller nummer 10 i de forskellige løb. I Championship løbstypen belønnes man dog for at slutte på podiet eller nå en bestemt placering - men i de andre løbstyper er det ikke vigtigt om man vinder eller ej. Disse udfordringer er isoleret set en god idé, for de giver noget variation til løbene, men nogle gange kræver det faktisk, at man skal vente på ens modstandere, hvis man skal kunne opfylde dem og dermed åbne nye baner. Derfor virker det helt forkert, at de er de vigtigste parameter for om man kan komme videre i spillet, ikke selve racerløbet og det udhuler racing delen fuldstændigt.
Undervejs optjener man XP på tværs af alle gamemodes og man belønnes for næsten alt. Der er XP at hente hvis man slipstreamer andre biler i løbene, powerslider rundt om hjørnerne, overhaler, mestre svingene, opnår rene sektorer - og endda hvis man blokerer andre kørere eller laver beskidte overhalinger hvor man får modstanderne til at snurre rundt. Det er et godt bevis på, hvor langt Project CARS 3 har bevæget sig væk fra at være en simulator og en seriøs racer.
Men pludselig stikker simulatoren alligevel hovedet frem og så virker det for alvor anstrengende. Man bliver nemlig særdeles hårdt straffet hvis man bare har to hjul uden for banen i et sving eller hvis man snitter barrieren. Sker det, får man blandt andet sin omgangstid slettet og det er vanvittigt frustrerende i løbstyper som Pacesetter, hvor man skal køre tre runder og opnå en bestemt gennemsnitlig omgangstid - en enkelt lille fejl der, kan smide det hele på gulvet og så er det forfra. Det værste er, at det virker ikke konsekvent hvornår straffen falder, så har man haft hjulene lidt ude i græsset, så sidder man og holder vejret i par sekunder og venter på, om hammeren falder. Det er nemlig ikke altid den gør det, men hvis spiller vurdere, at man har opnået en fordel ved det, så falder straffen. Den slags forventer man i en simulator, men ikke i et spil hvor man i øvrigt bliver belønnet for at brage ind i modstanderne med vilje. Her er der virkelig tale om et spil i identitetskrise.
Ud over karriere delen indeholder Project CARS 3 også multiplayer, Rivals og Custom Event. I sidstnævnte kan sætte sine egne løb op; vælg en bil, en bane og hvilket vejr man ønsker og så er det ellers bare af sted. Perfekt til at øve sig på en bestemt bane. I Rivals deltager man i forskellige ugentlig og månedlige udfordringer og så gælder det om at placere sig så højt på de individuelle online ranglister som muligt.
I multiplayer er der tre spilmuligheder; Quick Play, Scheduled Play og Custom Lobby. Quick Play siger sig selv, mens Scheduled Play er planlagte løb, der starter på et bestemt tidspunkt på dagen og man kører mod modstandere med samme niveau som en selv. Her kan der både være kvalifikation og løb. Endelig er der Custom Lobby og her kan man sætte sine egne løb op mod ens venner. Da vi anmeldte spillet før udgivelsen, har vi ikke fået testet multiplayer delen voldsomt meget, men de løb vi kørte var fine og man kan heldigvis slå de urimelige hårde straffe fra når man sætter sine egne løb op.
Styringen er selvsagt meget vigtig i et bilspil og man kunne blive lidt bekymret efter at have spillet Fast & Furious: Crossroads, det seneste spil fra Slightly Mad Studios, som havde en af de værste styringer i lang tid. Heldigvis er styringen i Project CARS 3 ret god og spillet understøtter forskellige typer af rat, men styringen er ganske fin selv med en standard kontroller. Bilerne styrer meget forskelligt, men lige meget hvilken man kører i, føler man altid at man har rimelig god kontrol over dem. Man kan også indstille på forskellige hjælpemidler, så det skulle være muligt at finde en styring som passer til ens niveau.
Som en sjov lille ting, så har Project CARS 3 ikke de velkendte dynamiske racelinjer, som viser hvor man skal køre, hvornår man skal bremse og så videre. Her er der tre mærker; et bremse mærke, et apex mærke som er det inderste punkt i et sving og et exit mærke, som er det yderste udgangspunkt i svinget. Det fungerer egentligt meget godt og giver alligevel lidt realisme til spillet.
Den grafiske side er lidt en blandet landhandel. Bilerne er generelt pæne og ret detaljeret, mens omgivelserne kan variere fra flade og kedelige til detaljerede og stemningsfulde. Effekterne som sollys og våde veje ser flot ud mens spray fra de våde baner når man kører i regnvejr ser skuffende ud. Dog er det flot når banen begynder at tørre op og der dannes et tørt spor, hvor man tydeligt kan se at vejen er tør. Jeg oplevede dog lidt forskellige grafiske fejl, blandt andet med store hvide firkanter under bilen og nogle gange glemmer spillet ens visuelle modifikationer på ens bil, så man ender med at køre rundt i standardbilen i stedet for den man havde lakeret og pimpet. Går man ind i ens garage er bilen dog god nok, så man mister ikke det man har lavet, men spillet får det ganske enkelt ikke altid med ud på banen.
Så er der menuerne og hele den visuelle identitet i spillet. Det vælter rundt med gule, lyseblå og hvide farver og det ser ikke særlig smart ud. Man har vist forsøgt at lave en ungt og smart look på spillet, men ligner mere et forstørret mobilspil med store kasser og farvede flader. Det er ikke særlig vellykket.
Lydsiden er ganske fin. Jeg anbefaler at man slukker for musikken under løbene og skruer op for lydeffekterne, så man rigtigt kan hører motorerne, de spruttende udstødninger og hjulene mod curben. Disse lydeffekter er rigtigt fine.
Det er ikke så let at konkludere på Project CARS 3. Jeg tror at Slightly Mad Studios har forsøgt at gøre Project CARS 3 tilgængeligt for så mange som muligt. Det er lykkedes. Nogen har måske også bestemt sig for, at serien ganske enkelt skulle skifte retning og der er formentlig også flere penge i at have et spil i Need for Speed eller Forza Motorsport segmentet end en hardcore racing simulator.
Lige meget hvordan vi vender og drejer det, så er Project CARS 3 endt som en mellemting, der ønsker at være en arkade-racer, men som ikke kan slippe sine sim-rødder helt - og så bliver det noget underligt rod. Som jeg lagde ud med at sige, så er Project CARS 3 ikke noget dårligt spil, det er bare et meget forvirret spil, som ikke aner hvad det gerne vil være. Men er du til racerspil, så er der mange timers underholdning her, for der er masser af indhold, men glem alt om Project CARS, for det her har nærmest intet at gøre med de to foregående spil i serien.
Facebook
Twitter
