Spillets historie tager sit afsæt i året 1957, fire år efter hændelserne i Resistance 2. Her indtager vi rollen som Joseph Capelli, manden der i slutningen af Resistance 2 dræbte Nathan Hale, manden vi fulgte igennem de første to kapitler af spillet. Kimærerne har stort set overtaget Jorden, således er 90% af jordens befolkning enten er dræbt eller blevet transformeret til kimærer. Vores hovedperson, Joseph Capelli, har næsten opgivet kampen mod kimærerne og gemmer sig sammen med en flok overlevende, heriblandt hans kone og hans lille syge søn, da Dr. Malikov en dag dukker op og fortæller Capelli, at han har nøglen til, hvordan man kan knække kimærer-invasionen. Dette giver Capelli en tro på, at det kan lade sig gøre, og med sin families opbakning begiver han sig ud på en rejse fra Oklahoma til New York for at gå direkte efter hjertet i kimærer-invasionen.
Historien er velskrevet og leverer en medrivende fortælling, som sørger for at holde én fanget gennem de 8-9 timer, som en-spiller-kampagnen varer. Man lever sig hurtigt ind i hovedpersonens situation og opnår forståelse for hans situation. Det er især et solidt stemmeskuespil og den empatiske karakter Joseph Capelli, der gør historien så god, at det bliver en sand fornøjelse at følge Joseph Capelli gennem spillet. Kampagnen kan også spilles sammen med en ven enten i sofaen med delt skærm eller online. Muligheden for at spille sammen med en ven er ganske kærkommen og giver mulighed for mange sjove timer.
Gameplayet er det velkendte hurtig på aftrækkeren førstepersonsskydespil. Insomniac Games har dog ændret på et par ting i forhold til Resistance 2, hvilket er med til at gøre det til en lidt anderledes spiloplevelse end mange af de andre førstepersonsskydespil, som der findes på markedet. For det første er våbenhjulet tilbage, som vi kender det fra det første Resistance Fall of Man, dette gør, at man har adgang til alle de våben, man har samlet op i spillet. Det giver en utrolig frihed i forhold til Resistance 2 og de andre skydespil på markedet, da man derved kan vælge at tackle en gruppe fjender på flere forskellige måder. F.eks. kan man i det kapitel, der foregår ombord på et tog, vælge at skyde de fjendtlige biler med sin Wildfire (raketkaster) eller få bilerne til at forulykke ved at give chaufføren et velplaceret headshot med din Deadeye (snigskytteriffel). Ikke nok med det, så kan 11 af de 12 våben opgraderes af tre omgange, hvilket sker jo mere man bruger dem. Opgraderingerne låser op for nye egenskaber for våbnene, hvilket gør, at det aldrig føles trivielt at bruge dem. Desværre oplever man, at man skifter meget rundt mellem de forskellige våben, da det er svært at finde en favorit, fordi de alle er en fornøjelse at slagte kimærer med. Udover våbenhjulet så vender helbredspakker også tilbage i Resistance 3, det betyder, at man ikke længere kan gemme sig bag en udbrændt bil eller et rumskib og vente på, at ens helbred restituerer. Det giver en anderledes spiloplevelse end vi ser det i de fleste moderne skydespil og det gør, at Resistance 3 skiller sig ud fra mængden ved, at man på ingen måde kan klare sig gennem spillet ved bare at tonse frem og skyde til højre og venstre.
De to ovennævnte punkter, hvor Insomniac Games vælger at gå tilbage til deres første indskydelse, hvad angår succesformularen i et førstepersonsskydespil, virker som et forbløffende friskt pust til genren, selvom der ikke er meget nytænkning over det. Det er skønt med den store frihed, man opnår ved at have adgang til hele våbenarsenalet, og den tilgang, man skal have til spillet i form af, at man skal samle helbredspakker op for ikke at falde om ved et enkelt skud, er ganske givende.
Nytænkning siger Insomniac Games dog de har lagt i den kunstige intelligens i spillet, og det kan helt bestemt mærkes. Fjenderne virker langt mere aggressive, hvilket f.eks. kommer til udtryk, hvis man vælger at gå i dækning, efter man har skudt et par kimærer, for lige at trække vejret i to sekunder - her risikerer man nemlig, at kimærerne pludselig flanker dig fra begge sider for at tage hævn for deres afdøde venner.
Den kunstige intelligens virker rigtig godt, men lider desværre stadig under det faktum, at hovedpersonen åbenbart er langt vigtigere at få has på end nogen af de personer, man følges med. Man kan således forvente at have en håndfuld kimærer i hælene, mens ens kammerater står ubemærkede og skyder løs. Derudover sker det til tider, at man møder nogle kimærer, der lader til at være faldet i søvn på vagten og derfor er alt for nemme mål.
Resistance 3 byder også på en solid multiplayerdel, der er blevet plads til 6 forskellige spiltyper og 12 forskellige baner, hvor op til 16 personer kan deltage. Spiltyperne varierer fra dødskamp både solo og holdbaseret, erobre flaget samt mere taktiske spiltyper som gennembrydning, hvor det angribende hold skal forsøge at ødelægge modstandernes reaktorer, før de løber tør for forstærkninger, og kædereaktion, hvor det handler om at få kontrol over nogle specifikke områder, så man enten kan lukke eller åbne ormehullet. Banedesignet online er rigtig godt, der er mange forskellige scenarier, og hver enkelt bane har sine små finurligheder, som man kan udnytte til sin egen eller holdets fordel.
Som vi kender det fra andre spil optjener man erfaringspoint ved at lave drab, assist eller udføre taktiske ting som at erobre flaget eller få kontrol over et kontrolpunkt. Erfaringspointene gør, at man stiger i rang og dermed får åbnet op for forskelligt udstyr, som gør, at man kan skræddersy sin udrustning, så den passer til ens spillestil. Udover våben og granater åbner man også op for støtteevner, taktiske evner, personlige egenskaber samt kampegenskaber. Disse dækker over alt fra evnen til at spotte en fjende, således at han bliver synlig på ens holdkammeraters radar, muligheden for at sætte en førstehjælpspost op, så man selv og ens hold kan restituere hurtigere til muligheden for at fejre ens drab med en håneanimation. De forskellige evner, man har mulighed for at bruge som en del af ens udstyr, gør multiplayerdelen utrolig dyb, da man, såfremt man har nogen at spille sammen med, kan skræddersy et hold af specialister, som på hver sin måde kan hjælpe holdet. Alternativt kan man kreere sin egen supersoldat, som passer perfekt til ens spillestil, og dermed kan man dominere dødskamp-serverne.
Da vi testede spillets multiplayerdel, var det desværre ikke så nemt at finde tilgængelige spil, men der var trods alt også kun et begrænset antal mennesker, der havde adgang til spillet på det tidspunkt, så mon ikke det problem løses, når spillet kommer i handlen. Resistance 3's multiplayerdel er spændende og utrolig svær at give slip på, når man først er startet. Spiltyperne er ganske tiltalende og banedesignet spændende, muligheden for at skræddersy sit udstyr går i tråd med udviklingen i genren, og det er bestemt ikke en dårlig ting, at Resistance 3 er hoppet med på den vogn.
Resistance 3 revolutionerer ikke ligefrem rent grafisk. Det har sit eget grafiske udtryk, som passer godt til spillets tema, hvor det golde og dystre er i fokus. Overordnet set ser spillet rigtig godt ud! Der er steder, hvor man føler, at omgivelserne er så imponerende, at man må tage et øjeblik og iagttage hele scenariet, før man bevæger sig videre. Mens man på andre tidspunkter i spillet undrer sig over, hvordan eksempler på grafisk middelmådighed kan snige sig ind i enkelte sekvenser af spillet.
Spillets lydside er atter engang komponeret af Boris Salchow, der denne gang har indspillet spillets soundtrack i det legendariske Abbey Road Studios, og det er der kommet et storslået lydspor ud af. Soundtracket sørger for at sætte en filmisk stemning igennem spillets en-spillerdel, hvilket medvirker til at gøre fortællingen utrolig medrivende. Ydermere sørger soundtracket for, at man nærmest mærker menneskets frygt for kimærerne, da der er ikke så mange militante musikstykker men primært intime og følelsesbetonede stykker. Udover et solidt soundtrack byder spillet også på et væld af fede lydeffekter. Hvert enkelt våben har sin egen distinkte lyd, som gør det til en fornøjelse at affyre dem, på samme måde som kimærerne med deres skingre skrig hurtigt kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på en.
Resistance 3 er en super 3'er, Insomniac Games har virkelig taget ved lære af de to første spil i serien og skabt et rigtig godt spil med en medrivende historiedel, et underholdene gameplay og ikke mindst en rigtig solid og dyb multiplayerdel. Hvis man har spillet de to første kapitler, skal man bestemt ikke lade Resistance 3 gå ens næse forbi - er man til skydespil og science fiction, er dette et sikkert køb. Resistance 3 understøtter derudover Playstation Move, så hvis du har en sharp shooter liggende hjemme på hylden, er her en god grund til at finde den frem og udspille din egen krig i stuen.
Facebook
Twitter
