Dit navn er John Vattic, og du vågner op fra koma på medicinsk forskningsinstitut. Du har mistet det meste af din hukommelse og aner intet af, hvad der foregår. Du finder hurtigt ud af, at du kan flytte ting med tankens kraft. Det viser sig at være en meget behændig færdighed, som du kan bruge til at flygte.
Historien er mere kompliceret, end man først aner. Efter kort tid har man indtrykket af, at man skal bruge resten af spillet på at flygte fra mentalhospitalet og undgå igen at blive fanget. Men pludselig bliver du smidt ind i en flashback sekvens, hvor du gennemspiller nogle tidligere hændelser, der dog er blevet glemt af John Vattic.
Free Radical har begået en mindre genistreg ved disse flashbacks. Inden en flashback kan du i en samtale med en anden karakter få at vide, at en person døde under en bestemt hændelse, som vores gode Vattic naturligvis har glemt. Når du så vender tilbage til denne hændelse, har du mulighed for at ændre begivenhederne og dermed redde personen. (Indsæt scene, hvor vi her på redaktionen sidder og klapper i vores små hænder).
| Gameplay Savefunktionen er veludført og giver sjældent irritationsmomenter. En bane er delt op i checkpoints, så du ikke skal starte helt forfra, hvis du eller en af dine følgere dør. Mellem banerne bliver spillet automatisk gemt på dit memorycard, og det fjerner helt problematikken med, at du skulle glemme at få gemt et spil, inden du slukker maskinen. |  |
Efterhånden som historien udfolder sig, lærer du nye mentale færdigheder. Healingkraften kommer især i god brug, ikke mindst på de baner, hvor du skal sikre, at de AI styrede karakterer, der følger dig, ikke må dø. Med charmkraften kan du skjule dig for de fjendtlige vagter, selvom du går lige forbi dem. Du skal dog stadig undgå overvågningskameraer, metaldetektorer og lignende. Den nok smarteste færdighed, er projection, der lader dit metale jeg træde ud af din krop og vandre rundt. Dermed kan du uden problemer rende rundt og aktivere knapper eller læse memoer, som ellers er godt bevogtet. Efterhånden som du også får udviklet dine færdigheder, kan du udnytte dem til flere ting. Projectionkraften kan du f.eks. også bruge til at overtage styringen af en fjende. Det er ikke mindst brugbart, når du er under angreb af flere og har fundet dig et sikkert sted. Så kan du nemlig lade en vagt gå til angreb på sine egne kammerater.
Gameplayet går meget ud på ikke at blive set af de patruljerende vagter, selvom der heldigvis er de afstikkende missioner, hvor du med kuglerne susende om ørene skal nedlægge alle fjender enten med dine mentale krafter eller med almindelige våben. Ofte skal du lede efter ledetråde, såsom kodeord, for at få adgang til computere, der kan slukke overvågningskameraer eller låse døre op. Det er en velkommen afstikker fra kampene og stealth gameplayet.
Med TimeSplitters serien har Free Radical bevist, at de mestrer et godt aimsystem. Da Second Sight udspiller sig fra et 3. persons perspektiv, har de måttet finde på en ny smart måde at tackle opgaven på, og det har de sluppet relativt godt fra. Når du trækker dit våben, låser sigtet sig automatisk fast på den nærmeste fjende. Med højre thump stick kan du styre sigtet og ramme mere effektivt. Det er dog ikke altid helt hensigtsmæssigt, når der f.eks. ligger en vagt, der har mistet bevidstheden foran andre vagter, der er i fuld gang med at fylde din krop med bly.
De AI styrede karakterer, som du kan komme ud for at tale med for at komme videre i en mission, har det med at vandre lidt rundt. Det kan være et problem, for hvis de vender sig om i det øjeblik, du vil tale med dem, griber du istedet fat i dem, og så kan du kun vælge at kaste med dem eller slå dem ud. Ikke særlig tillidsvækkende og det resulterer oftest i en fejlet mission.
Udvikleren er ikke helt uden humor, hvilket tager sig ud få steder i spillet. Du kan f.eks. ved at tale med nogle af sindssygepatienterne i mentalinstitutionen få at vide, at de er tidligere spilproducere.
Grafik
Grafikmotoren er en viderebyggelse på den velkørende TimeSplitter engine. Karaktererne har lidt samme specielle opbygning og samme animationer, som i TimeSplitters. Det kræver måske lidt tilvending for de uindviede. Men bortset fra det, er animationerne detaljerede og omgivelserne godt opbygget.
Banedesignet såvel som tilpasning af teksturerne går godt i spænd. Afvekslingen i de lokaliteter historien bringer dig til, er meget forskellige. Lige fra mentalinstitutionen, til en kold snedækket base i Sibirien
Lyd
Stemmerne i spillet er professionelt udført, og der er ingen fingre at sætte på denne del af lydsiden. Lige fra John Vattic's autoritære og faste stemme til sindssygepatienterne's skingre, fjollede stemmer.
Musikken er tydeligvis lavet af samme personer, som laver lydsiden til TimeSplitters titlerne, og det er et klart plus. Det er atmosfærefyldt og passer perfekt til snigende gameplay.
Når handlingen ændrer sig fra at være snigende, til du bliver opdaget, ændrer musikken sig og varsler fare på færde. En intelligent brug af lydsiden.
 | Holdbarhed Hovedmenuen byder på tre enkle punkter. Vælg bane, statistik og credits. Det ville derfor være synd at sige, at Second Sight byder på en god genspilsværdi. Du kan vælge to sværhedsgrader, som højest giver dig årsag til at gennemføre spillet to gange. |
Overall
Second Sight er en god stealth titel og byder på nogle nye spændende gameplay elementer. De mentale krafter er morsomme at gøre brug af, ikke mindst at bruge telekineses til at kaste rundt med fjenderne.
Men tager man det hele i betragtning, er det i enden ikke helt gennemført. Aimsystemet er godt udtænkt men ikke særlig praktisk. Vi har oplevet, at en fjende pludselig er dukket op bag os, selvom vi befandt os i en blindgyde, og AI modstanderne er ikke den skarpeste kniv i skuffen. Det er derfor ikke sjældent at se fjenderne løbe lige ind i dit skudsigte, hvis du går i dækning.
Der findes bedre titler i stealthgenren, men det er de færeste spil, der byder på et så underholdende brug af mentale krafter.
Facebook
Twitter
