Shenmue III er ikke en remake eller en opdatering af et eksisterende spil, det er ganske enkelt en fuldbyrdet fortsættelse af Yu Suzukis historie om Ryo Hazuki. Den originale skaber står også bag Shenmue III, det starter hvor Shenmue II slap og man tager igen rollen som Ryo Hazuki, som stadig er på jagt efter sin fars morder. Ryo har nu slået sig sammen med pigen Shenhua fra den lille kinesiske landsby Bailu og det viser sig, at hendes far er blevet kidnappet - er der en sammenhæng mellem hendes fars forsvinden og Ryos fars død?
Med Shenmue III er der stadig tale om et tredje-persons rollespil, som fokusere på udforskning og på martial arts - og det er stadig hvad skaberen Yu Suzuki kalder en “livs-simulator”. Det er nemlig et spil, som kræver god tålmodighed, da det bevæger sig meget langsomt fremad. Det udspiller sig i en semi-åben verden, hvor man mere eller mindre kan gå hen hvor man vil. Det første man bemærker når man begiver sig rundt er, at ens mål er ikke plottet ind på spillets kort og man skal derfor selv finde vej hen til det hus, eller den markedsplads, som man nu skal hen til. Dette er formentlig gjort for at bibeholde den realisme, som de forrige spil var så kendte for og det er meget fedt, ikke at blive guidet i den rigtige retning, af nogle underlige svævende og blinkende pile, som jeg i hvert fald aldrig har set ude i den virkelige verden.
Desværre skyder man denne realisme lidt i stykker igen. Det gør man ved at inkludere en “jump funktion”, som man visse steder kan gøre brug af og som med et enkelt knaptryk, sender Ryu hen til hans næste mål og så kan man fortsætte derfra. Det virker som om, at udviklerne ville bibeholde den realisme og den sværhedsgrad, som originalen havde, men alligevel var bange for at nutidens gamere ikke var klar til denne slags old-school realisme, så man inkluderede en livline, nemlig jump muligheden. Det er ærgerligt, især når man tænker på at der næppe er ret mange af nutidens gamere, som vil hoppe på Shenmue III med mindre man er fan af de foregående spil og så ved man hvad man går ind til.
Da spillet er altså en “livs-simulator”, skal man for eksempel også sørge for, at Ryo spiser, da hans energiniveau konstant falder. Mad koster penge, også i Shenmue, så derfor har man hele tiden brug for at tjene penge. Det kan gøres ved at spille nogle af spillets mange side-aktiviteter, som spænder lige fra forskellige spil hvor man kan vinde penge og til små jobs, hvor man får løn for sit arbejde. Der er utroligt meget man kan foretage sig uden for spillets handling, så man kan nemt smide flere timer efter disse mange aktiviteter.
Shenmue III føles som et spil, der står med det ene ben i fortiden og det andet i nutiden. Det føles som et gammelt spil, men det ligner for det meste et mere moderne spil. Gameplayet er præcis som man husker det fra de forrige spil, komplet med stive animationer, underlige episoder hvor lydeffekter fortsætter selv om en given animation er stoppet, klodsede menuer og en engelsk dialog, som er tæerkrummende ringe (vælg den japanske dialog!). Der er stor fokus på martial arts og træning og derfor er kampsystemet også meget i fokus, men desværre føles det meget som kampsystemet fra de første spil - og det virker som en spildt mulighed ikke at opdatere kampsystemet mere end hvad der er gjort her.
Rent teknisk ser spillet fint ud, med flotte landskaber, fine lyseffekter og en styring, som er optimeret til Dual Shock 4. Der er altså sket meget med spil på 17 år og Shenmue hænger mange steder fast i fortiden. Det kan være at det er et bevidst valg; måske har teamet bag ikke turde bevæge sig for langt væk fra forgængerne, for ikke at skræmme de hardcore fans, som dette spil i virkeligheden er henvendt til. Det ender dog med, at føles som en lidt skuffende omgang og da Shenmue III sælges til fuld pris, er det svært at se gennem fingre med spillets svagere sider.
Når det er sagt, skal det også siges at Shenmue III stadig er en glimrende fortælling og det har den der lidt uforklarlige magi, som jeg hurtigt kunne genkende fra de to forrige spil. Derfor er det også ærgerligt, at spillet på så mange områder virker forældet - eller måske er det netop på grund af den old-school følelse, at Shenmue III stadig er magisk. Jeg har lidt svært ved at vurdere og det er bevidst at Shenmue III føles gammeldags, eller om det er fordi at Yu Suzuki og hans team selv hænger fast i fortiden.
Men lige meget hvordan man vender og drejer det; er du en af de gamere med lidt år på bagen, som var fascineret af Shenmue serien, så skylder du dig selv at kaste dig over Shenmue III - forvent bare ikke et moderne Shenmue men mere et nostalgisk spark bagi, blot med moderne teknik.
Facebook
Twitter
