
Der er 30 sange på skiven, og alle understøtter både sang og dans. Her kan du se den fulde liste:
1. *N Sync - Bye Bye Bye
2. Black Eyed Peas - Shut Up
3. Blondie - Heart Of Glass
4. Chris Brown - With You
5. Cyndi Lauper - Girls Just Wanna Have Fun
6. Diana Ross and The Supremes - Baby Love
7. Gloria Gaynor - I Will Survive
8. Gossip - Standing In The Way Of Control
9. Gwen Stefani - What You Waiting For?
10. Jamiroquai - Cosmic Girl
11. KC & The Sunshine Band - Thats The Way (I Like It)
12. Kid Cudi vs Crookers - Day N Nite
13. Kool And The Gang - Celebration
14. La Roux - Bulletproof
15. Lady Gaga - Poker Face
16. MC Hammer - U Cant Touch This
17. New Kids On The Block - Hangin Tough
18. Outkast - Hey Ya!
19. Paula Abdul - Straight Up
20. Pitbull - I Know You Want Me (Calle Ocho)
21. Reel 2 Real ft. The Mad Stuntman - I Like To Move It
22. Ricky Martin - Living La Vida Loca
23. Run DMC vs Jason Nevins - Its Like That
24. Salt N Pepa - Push It
25. Shaggy - Boombastic
26. Sir Mix A Lot - Baby Got Back
27. Soulja Boy - Crank That
28. The Backstreet Boys - Everybody (Backstreets Back)
29. The Jackson 5 - I Want You Back
30. The Pussycat Dolls - Dont Cha
Dansedelen kræver en Move-controller, som spilleren skal holde i højre hånd. Man kan maximalt danse to spillere på én gang. To sangere kan naturligvis også deltage i løjerne, og således holder SingStar nu op til 4 spillere beskæftiget er man rigtig sej, kan man sågar synge og danse samtidig. Online kan man kun spille imod folk på ens egen venneliste

Spillet har intet træningsprogram, og selvom der er 3 forskellige sværhedsgrader, så er der ingen ændringer i koreografien, man skal udføre det eneste der ændres er, hvor præcis man behøver at være i sine bevægelser med Move-controlleren, der desuden opfanger ganske præcist.
Spilleren bliver guidet af en danser på skærmen og skal efterligne de forskellige bevægelser, som denne laver. Problemet er bare, at det eneste som vurderes ved ens dans er, hvor Move-controlleren befinder sig på skærmen. I praksis betyder det, at du kan stå foran kameraet og danse kun ved at bevæge din højre arm i takt. Som med så mange andre ting er det selvfølgelig op til den enkelte, hvor meget man lægger i spillet, men det er stadig et problem, at du kun vurderes på bevægelsen af din højre hånd. Du kan med andre ord tro, at du er en super dansemus, men stadig have et benarbejde, der er så dårligt, at der får Michael Rasmussen til at ligne en elitedanser.
Spillets absolut største problem er dog, at man som spiller ikke får en indikation på, hvad den næste bevægelse er. Andre lignende spil har simple små flash-cards, der viser, hvad de efterfølgende trin er, men det findes ganske enkelt ikke i SingStar Dance. Derfor vil du konstant være et sekund efter danseren på skærmen det ser alt andet end cool ud. SingStar Dance kræver i høj grad, at du lærer dansen udenad, hvis du skal kunne lave en nogenlunde acceptabel score.
Sværhedsgraden i koreografien er meget svingende. Et par af sangene gentager samme rutiner om og om igen, imens andre sange er direkte gengivelser af det, som artisterne selv danser i deres musikvideoer. I kraft af, at der ikke er noget træningsprogram, så føler man aldrig, at spillet ligefrem lærer en at danse. Det er ekstremt frustrerende, at en sang som I Know You Want Me (Calle Ocho) pludselig kaster et rumba-grundtrin i ansigtet på en man får ingen chance for at lære, hvordan man laver sådan et grundtrin, men man behøver jo egentlig heller ikke udføre det korrekt, så længe ens højre arm bare bevæger sig, som den skal.

Hvorvidt du skal danse ud og købe SingStar Dance afhænger i høj grad af, hvor meget du forventer at få ud af danseoplevelsen. Spillet er ganske vist det eneste rigtige dansespil på markedet, men du skal være forberedt på, at det som sådan ikke gør noget for, at du skal bliver en haj på virkelighedens dansegulv. Efter min helt personlige mening, så er listen over sange heller ikke den stærkeste, vi har set i serien de 30 sange er dog hvad man har at danse til i øjeblikket, da SingStar butikken endnu ikke tilbyder nogen sange, der understøtter dans.
Dans er en logisk tilføjelse til SingStar-serien, men en række grundlæggende mangler gør, at spillet ikke helt kan måle sig med andre lignende titler på markedet. Move-controllen er præcis, men den viser nødvendigvis ikke, hvor godt du danser nærmere kun hvor godt din højre hånd danser. Sværhedsgraden i dansene og listen af tilgængelige numre er lidt svingende, men ideen om at lave danserutiner, der er baseret på dem fra musikvideoerne, er ikke helt tosset - det falder bare lidt til jorden på grund af den middelmådige dansedel.