Song of Horror er inddelt i fem kapitler, hvor man tager kontrol over i alt 13 forskellige karakterer, der alle har en eller anden relation til historien. De leder alle efter en forsvunden forfatter og historiker, der havde sat sig for at undersøge den forbandede spilledåse og i deres søgen støder de naturligvis på en ufattelig ondskab, som de alle kæmper med næb og kløer for at holde på afstand - meget mere er de nemlig ikke i stand til.
De 13 karakterer er nemlig hverken supermænd eller elitesoldater, men helt almindelige mennesker som historiestuderende, sælgere, psykologer, politibetjente og andet. Man bruger de forskellige karakterer forskellige steder i historien og man kommer gennem alt fra forfatterens store palæ til et forladt hospital.
Gameplayet er klassisk horror gameplay, hvor man går rundt i mørke gange og løser simple puzzles, som at finde en nøgle til en dør eller nogle manglende sikringer til et elskab, så man kan få elektriciteten tilbage. Dette bliver krydret med nogle minispil, hvor man for eksempel skal forsøge at skubbe en dør i, som ondskaben, via nogle lange sorte arme, forsøger at rive op, man skal gemme sig i skabe mens man skal forsøge at holde ens åndedræt i ro så man ikke bliver opdaget og den slags. Som en sjov lille ting, har man mulighed for at lægge øret på dørene, for at lytte om der er noget på den anden side som ikke burde være der - og det er egentlig ikke bare en mulighed, men noget man virkelig bør gøre.
Det kan nemlig have store konsekvenser at sænke paraderne. Får ondskaben fat i en, er det nemlig forbi, da ens karakterer kan dø permanent. Det vil sige, at hvis ondskaben får fat i en given karakter, så er det slut for ham eller hende og du har en karakter mindre at trække på, når du skal finde den forsvundne forfatter. Man kan spille uden permadeath, men man bør helt sikkert ikke slå det fra, da det klart højner intensiteten i spillet.
Alt i alt fungerer gameplayet ganske godt. Man kommer altså igennem klassiske horror settings og der skal løses forskellige puzzles, indsamles ting, åbnes skuffer og lyttes ved døre. Det hele krydres af lidt nye idéer og kortere actionsekvenser og de supplerer det langsomme horror gameplay ganske fint. Det skal dog også nævnes, at styringen er noget klodset og upræcis og man vil opleve at man står og drejer rundt om sig selv, fordi man ikke lige kan ramme trappen man skal op ad.
Desværre er den visuelle side noget gammeldags at se på og det spændte lidt ben for indlevelsen og ødelagde derfor lidt af spillet for mig. Jeg har svært ved at se forbi de stive animationer, karakterernes stive og døde ansigter og at lommelygten, nogle gange hænger og svæver underligt ud i luften ude for deres hænder. Omgivelserne ser egentlig fine ud og er ret stemningsfulde med gode lyseffekter, men det overordnede indtryk af den visuelle side er ikke så god. Lydsiden er fin med skræmmende grynt, mumlen og lavmælte skrig fra fjerne steder i for eksempel det forladte hospital. Andre gange er der også bare skræmmende stilhed, så lydsiden er som den skal være.
Song of Horror er et seriøst old-school horrorspil. Det har samme statiske kamera som det første Resident Evil og det gør brug af de samme chok-effekter som skrækfilm har gjort i årevis. Men det er der nok en grund til; fordi det virker nemlig. Song of Horror er et fint gyserspil, man skal blot ikke forvente moderne teknik og moderne gameplay, men i stedet at man kommer til at hoppe i sofaen og at man i en tid efter, tager sig selv i at lytte ved dørene, for at høre om det er sikkert at åbne for den.
Song of Horror kan købes på PlayStation Store for 299 kr.
Facebook
Twitter
