Så er det tid til en ny omgang super-stealth fra mesteren Tom Clancy. Denne gang drejer det sig om den længe ventede efterfølger til mega-successen Splinter Cell, som denne gang har fået undertitlen Pandora Tomorrow.
Endnu en gang har lederen af en gruppe terrorister set sig sur på alt og alle og har desuden fået fingrene i en dødelig virus og hvad gør man så?
Man tilkalder selvfølgelig Sam Fisher, den eneste enmandshær i verden, der er lige så cool som Solid Snake fra Metal Gear Solid.
| Gameplay Splinter Cell Pandora Tomorrow (SC:PT) er lavet af Ubisoft og bag historien står, som nævnt tidligere, Tom Clancy, der blandt andet har haft en finger med i spil som Rainbow Six og Ghost Recon. Og man indser hurtigt, at Hr. Clancy har gjort det igen. Når man starter spillet bliver man hurtigt kastet ud i den første mission, der omhandler en gidsletagning på den amerikanske ambasade i Øst Timor. |  |
Denne bane fungerer samtidig som en slags tutorial, hvor spilleren bliver gjort bekendt med Sam Fishers store udvalg af moves og udstyr.
Blandt andet har Fisher fået en variation af det gamle split jump, der gør det muligt for spilleren at nå afsatser, som tidligere var for højt oppe. Et andet nye move er det såkaldte Swat turn, der lader spilleren lave en rullende bevægelse fra en side af en døråbning til den anden et move det SKAL ses. Udover de to beskrevne moves kan Fisher nu også hænge i benene og samtidig skyde på fjenderne, hvilket er meget nyttigt, hvis man ønsker at holde sig skjult.
Man ser Sam Fisher i tredje-person, hvilket betyder, at man ser ham bagfra eller fra en anden vinkel takket være det fantastiske kamera, der styres ved hjælp af den højre stick på joypadet. Dette hjælper til med, at spilleren hele tiden er i stand til at følge med i, hvad der foregår rundt om sig.
Fjenderne i Pandora Tomorrow er blevet en del klogere, end de var i det første spil. Hver gang man udløser en alarm, tager de nu tiltag i henhold til alarmen. Dvs. første gang alarmen går tager de skudsikre veste på, og anden gang tager de hjelme på osv.
SC:PT består kun af 8 baner, hvilket de fleste vil mene er for lidt men der er 2 grunde til, at det ikke er for lidt! For det første er banerne i Pandora Tomorrow enorme og hver bane er delt op i delstykker, så man ikke skal starte HELT forfra, hvis man skulle gå hen og dø eller på anden vis fejle den nuværende mission. For det andet er der i SC:PT kommet mulighed for online gaming enten via Ubi.coms servere eller via LAN, som giver helt nye muligheder for de spillere, der har købt bredbåndsadapteren til deres PS2.
Online spillet fungere på denne måde: 2-4 spillere går ind i et spil og danner to hold et hold agenter og et hold terrorister. Holdene kan deles 2-2, men hvis man er en lille smule hardcore stealthgamer, så skal man selvfølgelig være ene agent mod tre hårde terrorister. Når spillet så starter, er det agenternes job at få fat i eller neutraliserer nogle beholder, der er placeret rundt omkring på kortet, eller også kan man nøjes med at uskadeliggøre alle terroristerne. Er man derimod på terrorist-holdet, er det ens opgave at beskytte de førnævnte beholdere eller udrydde agenterne på det andet hold.
Der er markant forskel på de to hold spiller man som agent ser man sin karakter i tredje-person (som hvis man spiller singleplayer) og ens udstyr består af diverse stealth-gadgets, samt night- og thermalvision. Spiller man derimod som terrorist, ser man sin karakter i første-person (som i f.eks. HalfLife eller Doom) og ens udstyr består af en stor voldsom maskinpistol med snipersigte. Desuden har man lasersigte, lommelygte, nightvision og thermalvision, diverse bomber og fælder, man kan sætte op.
Når man prøver at spille SC:PT online vil man hurtig finde ud af, at der er lagt stor vægt på, at agenterne skal snige sig rundt i mørket, hvorimod terroristerne skal finde agenterne koste hvad det vil.
Grafik
Siden det første Splinter Cell er der ikke kommet de store grafiske ændringer, og SC:PT er som sin forgænger et utrolig flot spil, der ikke skuffer på nogle punkter. Blandt andet fordi kameraet stadig er utrolig godt lavet, så man hurtig kan panorere rundt, hvis man skulle gå hen og bliver fanget i et blindt punkt.
Et andet plus på den grafiske side kommer sig af, at man i visse baner simpelthen stopper op og nyder de grafisk flotte baner med den høje detaljegrad. Detaljer er der mange af, og fordi spillet er så gennemført oplever man ikke følelsen af, at udviklerne har hastet gennem konstruktionen af de forskellige banerne og derved skabt baner, der virker kedelige eller oversete.
Ubisoft har i Pandora Tomorrow også sørget for, at filmsekvenserne er mindst lige så flotte, hvis ikke flottere, som i det første Splinter Cell. De filmsekvenser, der er i spillet er rigtig gode og mængden af dem er lige tilpas, så man ikke blive irriteret, når der kommer en film.
Skal man absolut finde noget negativt at sige om grafikken, så kan det godt være lige en kende for mørkt en gang imellem. Mørket gør det selvfølgelig lettere for Fisher at skjule sig, men til tider render man rundt i lange perioder med nightvision slået til for at kunne se, hvad der foregår.
 | Lyd Lydeffekterne i SC:PT er rigtig gode og som nænvt om grafikken, kan den opmærksomme gamer opleve mange detaljer ved at lytte godt til lyden. Musik er der ikke meget at skrive om. Der er ikke megen musik i spillet så længe man er stille og ikke blive opdaget. Bliver man derimod opdaget bliver musikken meget intens og høj og hjælper med til at skabe en panisk stemning. |
Holdbarhed
Splinter Cell Pandora Tomorrow er et rigtig godt gennemført spil med store baner og varierende sværhedsgrad. Dog kan man til tider godt føle, at nogle missioner virker uløselige, og bliver man let frustreret over at sidde fast, så kan man godt komme ud for dette i Pandora Tomorrow. Desuden er de enorme baner i SC:PT med til at forlænge levetiden. Det tog denne anmelder 40 min. at komme gennem første bane.
Men på grund af online muligheden er holdbarheden i SC:PT stor, og man mister ikke lysten til spillet inden der er gået lang tid.
Overall
Pandora Tomorrow er nok det bedste spil siden nytår og et must for spillere, der er vilde med det første spil, og som er bidt af stealth. Man kan dog føle, at spillet bliver for svært en gang imellem, men det løses ved at prøve alternative fremgangsmåder af.
Facebook
Twitter
