Star Wars Battlefront II (Multiplayer)

Anmeldt af: Hoder Jensen - 30. november 2017 - kl. 22:40
Del denne artikel:
9 3

En af de vigtigste elementer i det nye Star Wars Battlefront II er multiplayeren, men desværre er EA gået over til den mørke side. Læs vores anmeldelse her.

For lidt over en uge siden tog jeg et kig på singleplayer delen i Star Wars Battlefront II og selv om der bestemt var en del fejl og mangler ved den del af spillet, så var jeg ganske ok underholdt, specielt hvis jeg tog Star Wars fan kasketten på. Men Star Wars Battlefront II er primært et multiplayer spil, det har det arvet fra det første spil, som var 95% multiplayer og derfor er naturligvis vigtigt at multiplayer delen sidder lige i skabet.

Lad os bare afsløre med det samme, at det gør den ikke, langt fra. Det er desværre lykkedes for Electronic Arts og DICE at ødelægge en stor del af den sjove oplevelse i spillet med et meget dårligt udviklings-system, hvor man er overladt til tilfældigheder pga. loot boxes og et kortsystem, der giver unfair fordele.



Multiplayer byder ellers på hele 5 forskellige muligheder, som tilbyder lidt af hvert, hvor Starfighter delen er den største nye tilføjelse. Starfighter Assault multiplayer tilbyder en dedikeret sektion kun til rumskibs kampe med ikoniske Star Wars rumskibe som X-Wing, Tie Fighter, Millenium Falcon, Slave One osv. Starfighter er glimrende sat sammen, med god styring og sjove hektiske dogfights, hvor man skal både angribe eller forsvare mål, alt efter hvilken side man er på i de 5 forskellige baner. Op til 24 spillere, sammen med 40 computerstyret piloter, deltager i de flotte og sjove kampe.

Starfighter Assault minder til dels om spillets anden store multiplayer mulighed, Galactic Assault som man også kender fra det første spil. Op til 40 spillere prøver at indtage eller forsvare objekter, fordelt over 3 faser. Der er ikke så meget nyt der fra det første spil, ud over det sker på 11 nye større baner, som er lige fra Starkiller Base til lidt mere ikoniske omgivelser som Maz Kantan’s Castle på Takodana eller Mos Eisley på Tatooine. Styringen er som forventet god, og selvom våbnene godt kan føltes en smule ”flydende” i styringen, mest af alt fordi det er laservåben man skyder med, så kan man godt mærke at DICE ved hvordan man lave gode skydespil.



Hvis man mere er til hurtig action, er ”close combat” action tilbage i form af Blast, men det er ikke en den bedste mulighed i spillet, pga. massive spawn problemer hvor man ofte spawner oven i fjender, samt personligt syntes jeg ikke at ”close combat” skydespil er det man kommer til et Star Wars spil for, det er de store imponerende slag som man finder i Galactic Assault.

Til sidst er der Strike, som er en mindre udgave af Galactic Assault og Heroes vs. Villains, hvor man som navnet også antyder, slås med de kendte helte og skurke fra Star Wars universet. Strike fungerer ganske fint, hvis man søger efter et spil som er lidt hurtigere, da det kun er med 16 spillere, samt forgår på mindre baner. Heroes vs. Villains skulle være en god oplevelse, problemet jeg oplevede var dog at det tog lang tid at finde en kamp, da det ikke er den del af spillet som åbenbart får mest opmærksomhed. Desværre lider det også af at man starter ud med mindre gode muligheder i form af oplåste helte/skurke og så løber man hurtigt ind i klø, når man møder folk som har låst op for de sjove ting, hvilket jeg desværre oplevede ret ofte.



Så kan man nu sidde og tænke, ”jamen det lyder da meget godt med 5 forskellige multiplayer muligheder, hvor den største opdatering, Starfighter Assault, endda er vel sat sammen og skyde delen lyder solid?” Ja det lyder godt og man skulle ikke tro det, men det er lykkedes for Electronic Arts at ”fucke op” et Star Wars spil. Hvis de havde forsat med samme formular fra 1’eren, men med nye baner og Starfighter Assault, ja så havde de haft sig en succes, hvor jeg i stedet for kunne bruge min tid på at rose hvor flot spillet er og gå i detaljer med den imponerende grafik, fordi spillet er noget af det flotteste vi har set til dags dato. Men desværre blev Electronic Arts grådige, da de valgte at gå med dårligt implementeret loot boxes, så nu bliver vi nød til at ligge kræfter og fokus på den del, desværre.

Nu vel tænker du måske, loot boxes i fulde spil er jo ikke noget nyt, det har vi set bl.a. i Battlefield 1 og Overwatch, hvor det måske ikke har tilført det store, men det skadede ikke rigtigt de to eksempler. Desværre har man ikke holdt sig til at loot boxes i Star Wars Battlefront II kun indeholder kosmetiske ting, men i stedet indeholder de vitale ting for ens fremskridt i spillet.

Traditionelt har man i mange multiplayer spil åbnet op for bedre våben og evner, efterhånden som man spiller spillet mere og mere, samt hvis man spiller med en specifik klasse, så låser man måske endda op specifikt for ting til den klasse. Der er også klasser i Star Wars BattleFront II; Assault, Heavy, Specialist (Sniper) og Officer (Support). Men i Star Wars BattleFront II er man næsten overladt til tilfældigheder i hvad man låser op for og til hvilken klasse.



Lyder det kompliceret? Det er det også og det er et af de store problemer med Star Wars BattleFront II, at hele loot box systemet komplicerer spillet unødvendigt meget, men lad os prøve at forklare det i bid for bid. Til ens forskellige klasser, helte og skibe, kan man tilknytte forskellige star cards. De forskellige star cards kan tilføje mere liv, bedre beskyttelse mod skade, andre typer evner, ja sågar bedre aim-assist. De her star cards kommer i 4 forskellige grader af kvalitet, normal, unormal, sjælden og episk.

Man får adgang til star cards via loot boxes og da det er tilfældigt hvad man får i loot boxes, er det også tilfældigt hvad man låser op for. Man kan ikke vælge at man kun vil have kort til en specifik klasse eller helt/skurk, så hvis man f.eks. holder meget af at spille assault, ja så må man bare håbe på man får assasult kort. Yderligere kan man kun låse op for muligheden for at bruge flere kort til én klasse, hvis man stiger i kort rank, og man kan kun stige i kort rank, ved at få kort til den specifikke klase.



Loot boxes kan man købe med spillets ingame credits - det var oprindeligt meningen at man også skulle kunne købe dem med ægte penge, men det er blevet slået fra midlertidigt, da det gav åbenlyse pay2win muligheder, fordi folk kunne tømme penge i loot boxes og den vej opnå store fordele, specielt fordi nogle af de mere sjældne kort giver alt for store fordele. Jeg er løbet ind i spillere der render rundt med 3-4 epic kort, som var næsten usårlige og delte betydeligt mere skade ud end os andre. Noget som vi ellers blev forsikret om ikke skulle være meningen, da man kun skulle møde spillere som havde lignende kort som én selv, men det er langt fra tilfældet. EA har dog holdt muligheden i spillet, at man kan opgradere til deluxe udgaven, hvor man får 4 episke kort med det samme, så hvis man vil betale sig til bedre kort her og nu, så findes den mulighed stadigvæk, men bare rolig, muligheden for at købe loot boxes kommer desværre tilbage, hvilket EA har bekræftet.

Men her løber vi så ind i et af spillets andre store problemer, netop hvordan man optjener de her credits, der skal bruges til loot boxes og til at låse op for helte. Man skal låse op for flere helte i spillet, f.eks. Darth Vader eller Luke Skywalker og det tager omkring 10 timers spil, at låse op for én af de mere kendte helte, og det er så med credits der kun går til det og ikke kan bruges på loot boxe, som er nødvendigt for at få de gode star cards. Det skal siges, at lige i starten går det betydeligt hurtigere, da man får ekstra credits for udfordringer, men dem får man hurtigt klaret og så tager det lang tid at optjene nok credits.



Man skulle tro, at hvis man klarede sig godt i kampene, så fik man ekstra mange credits, men det er ikke tilfældet, da den primære faktor er tid, hvilket vil sige at hvis man vinder sine kampe ekstra hurtigt fordi man er god, ja så bliver man straffet med færre credits. Det betyder også at man sagtens kan støde ind i folk som idler i kampene, fordi det er ligegyldigt hvilket resultat de opnår, så lang tid deres kartakter har brugt tid i kampen, så får de samme antal credits for det, som den person der blev nummer 2 i kampen. Jeg siger ikke det er ok at idle, men det er meget sigende for problemet med credits i spillet, at det er en løsning som nogen vælger.

Oven i at tildelingen af credits er fuldstændig skævt skruet sammen, så bliver man også tildelt alt for lidt og det tager et par timers spil at låse op for nok credits til, at man har nok til at købe en af de billige loot boxes. Oven i det så må man bare håbe på man ikke får et kort man har i forvejen, fordi så bliver det ekstra kort omdannet til credits, der har en værdi der svarer til 10% af hvad man har givet for ens loot box. Hvis man i det mindste havde fået crafting materialer for ekstra kort, havde det været lidt mere værd, da man via crafting materialer kan låse op for specifikke kort, samt opgradere kort. Det kræver desværre bare rigtigt meget crafting materiale, og da man kun får dem via loot boxes, samt nogle få udfordringer i spillet, ja så er vi inde i samme mønster at man er overladt til tilfældighederne af hvad der kommer ud af loot boxes.

Electronic Arts havde oprindeligt meldt ud, at hvis man fik ekstra kort, så vil man få crafting materialer, men det er bare en af de mange ting som det store spilhus er løbet fra af løfter til BattleFront II. En anden skuffelse er manglen på styring af hvilken bane man vil spille på, da man simpelthen ikke får muligheden, ud over at vælge hvilken type multiplayer man vil spille. Der er baner som jeg stort set aldrig løb ind i, fordi man var overladt til hvad spillet mente man skulle spille.



Jeg kunne forsætte med negative ting over Star Wars Battlefront II, som desværre er en af de største skuffelser jeg har oplevet i mange år. Det er noget rod for at sige det mildt, hele multiplayer delen er blevet ødelagt af det dårlige udviklings-system og man er overladt til tilfældigheder med de her loot boxes, hvor der er meget langt imellem de gode kort, samt man har næsten ingen kontrol over hvilken type kort man får.

Oven i det, så er det hele alt for komplekst og det passer ikke ind i et Star Wars skydespil, at man skal samle de rigtige kort af den rigtige type, for at kunne låse op for de sjove egenskaber. I det mindste kan man låse op for andre våben ved hjælp af kills, men hvis man ikke har de rigtige kort, skal man spille længere for at opnå de antal kills.

Havde man kunne låse op for loot boxes hurtigt, var det måske til at leve med, men som det er nu, så tager det alt for lang tid at optjene credits og man skal grinde timevis. EA har modtaget meget kritik for deres håndtering af BattleFront II, også inden udgivelsen af spillet, hvor det kom frem hvor ødelagt spillets multiplayer er. EA har svaret igen at de vil fixe problemerne, rette op på hvordan credits tildeles, hvordan udviklings-systemet fungerer, hvad man får ud af loot boxes, bedre matchmaking og meget mere. Men her 2 uger efter lanceringen, er der ikke rigtigt sket nogle forbedringer, ikke engang små og der er meget stille fra EA’s side.



Anbefalingen er derfor ret klar, at Star Wars BattleFront Ii ikke kan anbefales som det er nu og så lang tid at spillet bygger sit udviklings-system på loot boxes, samt tilbyder star cards der ændrer folks evner så meget, er det en anbefaling der ikke ændres. Desværre virker det til at Electronic Arts har så travlt med at få micro transaktioner til at virke i spillet, at de har glemt at lave et ordenligt spil.
+ Flot udført, spændende baner, god styring, Starfighter Assault er en god tilføjelse
Dårligt og kompliceret udviklings-system, for mange tilfældigheder pga. loot boxes, pay2win elementer, ingen valg af baner, langsom optjening af credits og crafting materiale, in..
Gameplay:8.5
Grafik:9.5
Online:4.5
Holdbarhed:5.5
Overall 5.0
Log ind og stem
3
Der er 3 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.