Historien i Strange Brigade er ikke noget at skrive hjem om; den fungerer men er ikke det bærende i spillet. I centrum af det hele er fire meget forskellige agenter, som tilsammen går under betegnelsen Strange Brigade. Man kan vælge mellem den sorte afrikanske kvinde Nalangu Rushida, den unge britiske professor og opdagelsesrejsende Archimedes de Quincey, den pensionerede snigskytte Frank Fairburne og endelig Gracie Braithwaite, en ung pige med en hård opvækst i et det nordlige England og en mund som en havnearbejder.
Disse agenter sendes af den britiske regering til Egypten, for at nedkæmpe den 4.000 år gamle heksedronning Seteki, som er sluppet ud af sit gravkammer under en arkæologisk udgravning. Agenterne har hver deres styrker og svagheder og hver deres specielle egenskaber. Fælles for dem alle er, at de er udstyret med en speciel amulet, som indsamler sjæle fra nedlagte fjender og når amuletten er fyldt op, kan agenten udføre et specielt kraftigt angreb, som kan udradere en god portion fjender på en gang.
Vores fire agenter kan være udstyret med op til tre våben ad gangen plus granater. Det ene våben er et lille håndvåben med ubegrænset ammunition, det andet er en kraftigere riffel eller maskingevær med begrænset ammunition og endelig et specielt kraftigt våben, som findes i kister rundt omkring på banerne og som man mister igen, når det løber tør for ammunition. Da spillet foregår i 1930’erne er våbnene ikke de mest effektive og der er meget rekyl når man skyder og det bliver en del af gameplayet, at man skal tage hensyn til ting som det.
Spillets ni baner er ganske store - det kan tage op til mere 2 timer at gennemføre en enkelt bane, alt efter hvor grundig man er. Selv om de er forholdsvis lineære, er der stadig en god portion frihed i dem og derfor kan man undre sig over, hvorfor der ikke er noget kort i spillet. Det kan være en smule frustrerende og man savner, i hvert fald i starten, at have et kort for bedre at kunne finde vej.
Gameplayet er ikke det mest afvekslende og det er typisk noget med at skulle finde frem til nogle grotter, finde nogle personer, nogle gemte skatte og ødelægge en slags portaler eller andet. Undervejs skal der nedlægges et utal af mumier, skeletter og andet godtfolk som heksedronningen har sendt spillerens vej for at beskytte hende. Kampene minder til tider mest af alt om en række små Horde-missioner, for fjenderne kommer i store bølger og kampene kan trække lige lovligt meget i langdrag nogle gange.
Rundt omkring på banerne er der placeret en række sadistiske fælder, der kan aktiveres og som gør et godt indhug i strømmen af fjender. Endelig er der også en række puzzles som skal løses og her er det klart bedst, hvis man spiller sammen med andre spillere, som er indstillet på at kommunikere og arbejde sammen, for disse puzzles kræver tit samarbejde, selvom de dog aldrig kræver den helt store brain power.
Ud over spillets forholdsvis lange kampagne, er der to andre spilmuligheder. Den første er Score Attack, som kan spilles på dele de baner man har lukket op for i kampagnen. Her skal man score så mange point som muligt og kæmpe om de eftertragtede placeringer på online ranglister. Her er der endnu flere fjender på banen, men også masser af våben og energidrikke, så der er lagt op til vild action her.
Den anden spilmulighed er Horde, som der virkelig er mange timers spil gemt i. Vi kender Horde fra spil som Gears of War og Team Fortress 2 og her starter man ud med et simpelt våben, som så opgraderes og skiftes ud efterhånden som bølgerne af fjender kommer rullende. Banerne er som sagt meget store og der låses efterhånden op for nye områder. Der er rigtigt mange timer spil gemt her, hvis man er til den slags multiplayer med ens venner.
Strange Brigade er et spil bygget med fokus på co-op. Når det er sagt, så kan det sagtens spilles alene hvis man foretrækker det, da spillet skalere mængden af fjender alt efter hvor mange spillere man spiller sammen. Det fungerer fint alene, men det er altid en helt anden oplevelse at slutte sig sammen med tre venner og sammen gå på opdagelse i 1930’ernes Egypten og slagte bunkevis af mumier og andre levende døde.
Strange Brigade har en helt særlig stemning. Alt lige fra den flotte grafik og soundtracket til den meget britiske fortællerstemme og faktisk også alle menuerne, emmer af Hollywood film fra 1930’erne og det er virkelig gennemført. Alt dette er med til at give spillet en dejlig uhøjtidelig atmosfære og det tager på intet tidspunkt sig selv seriøst - og det er dejligt befriende.
Lige siden Strange Brigade blev annonceret, har jeg haft et godt øje til spillet. Der har været et eller andet specielt over det og det er der heldigvis også i det færdige produkt. Kigger man ned på papiret, tilbyder Strange Brigade ikke ret meget, som andre lignende spil ikke har, men kigger man tilbage og op på ens TV, så ser man et rigtigt underholdende spil med en sublim gennemført stil og et sjovt gameplay - specielt hvis man kan slå sig sammen med et par venner.
Facebook
Twitter
