Suikoden IV

Det fjerde afsnit i serien, der har fået titlen Suikoden IV (4), foregår over hundrede år FØR det første spil i serien. Handlingen foregår på havet og små omkringliggende øer.

Som spiller er man en ung fyr, der gerne vil være en ridder af nationen Gaien og er også godt på vej til at blive netop dette. Men så sker der det kedelige – han render på en pirat, som tilfældigvis er i besiddelse af The Rune of Punishment (Afstraffelsens Rune red.).

Afstraffelsens Rune virker sådan, at den dræner ham, der bærer den, og når han er død, finder Runen selv en ny ”vært” i nærheden.

For jer, der ikke allerede har gættet, hvad der så sker – ja så kommer vores hovedperson i besiddelse af The Rune of Punishment, og man må nu begive sig ud i verdenen i søgen efter svaret på runens hemmelighed.

Gameplay Som nævnt i teaseren så er Suikoden IV et turbaseret rollespil af den klassiske slags. Man styrer som sagt sin karakter rundt i ens søgen efter hemmeligheden bag The Rune of Punishment mens man rejser rundt og leder efter spor, der kan hjælpe på ens rejse.

I starten af spillet gennemgår man en lille tutorial, hvor man lærer, hvordan man udkæmper søslag ombord på sit skib, samt hvordan man kæmper ”almindelige” kampe på landjorden. Desværre opdager man allerede her, at spillet til tider virker en smule irriterende.

Det meste af spillet foregår i klassisk rollespilsstil med, at man løber rundt i naturen eller i slotte og fangekældre, mens man leder efter items og løser puzzles. Derudover møder man en gang imellem en til flere fjender via spillets randomencounter funktion. I starten af spillet er kampene en god måde at få erfaring på, og man stiger rimelig hurtigt i de forskellige levels, og efter et stykke tid bliver kampene bare meningsløst fyld, der til tider er mere frustrerende end til gavn.

Nu vi er ved frustrerende elementer i spillet, så kan vi da lige nævne spillets transportdel. For at komme rundt omkring på havene og derved til andre øer, der bare venter på at blive udforsket, skal man sejle i et skib, som kan skiftes ud med andre og bedre skibe gennem spillets forløb. Her er det sørgelige bare (som også nævnes i afsnittet om ’holdbarhed’), at det tager en evighed at komme fra en ø til en anden. Skibene sejler med en sådan fart, at man føler, det drives af skildpadder, der ikke kun går langsomt men også den forkerte vej.

Når man kaster sig ud i kampe på havet, skal man vælge en besætning. Man skal blandt andet vælge en kaptajn, der bestemmer, hvor mange felter, skibet kan bevæge sig i kamp. Derefter skal man bruge en kanonfører, der kan have særlige kræfter ved hjælp af elementerne (jord, ild, vand, luft, lyn osv.). Kanonføreren og hans evner er med til at bestemme, hvor meget skade man laver, når man rammer sin fjende.

Kæmper man derimod på landjorden, er det muligt at have en gruppe på op til fire personer (a la Final Fantasy X), og man skiftes derefter til at vælge handling, hvorefter disse føres ud i kampen.


Grafik
Grafikken i Suikoden IV er 3D grafik og minder faktisk en del om en god gang cellshading.
Dette er fint nok, men det føles som om, der mangler noget.

Man får først og fremmest et indtryk af, at spillets udviklere ikke har brugt ret mange af PS2’ens kræfter på en god grafisk præsentation, og spillets grafik kommer aldrig i nærheden af rollespil som Final Fantasy X og X-2 – det samme gælder også for mellemsekvenserne.

Lyd
Lyden i Suikoden IV er som vi kender det fra mange andre rollespil. Musikken er lidt diskret muzak, der ikke er særlig spændende. Det eneste højdepunkt i musikken er, når kampene begynder. Så bliver musikken en lille smule mere intens, men desværre bliver det også meget hurtigt trivielt og kedeligt.

Det samme problem hærger også lydeffekterne, der er ligeså ligegyldige, som musikken. Når man bevæger sig rundt i spillet eller deltager i kampe, så er effekterne de samme og uden nogen variation, hvilket resulterer i, at spillets lydside bliver kedelig og træls.

Holdbarhed
Suikoden IV giver fra start indtryk af at være et godt solidt rollespil i stil med FFX, men den illusion falmer hurtigere og hurtigere, efterhånden som man kommer længere ind i spillet.

Man sidder hele tiden med en følelse af, at spillets udviklere har haft en masse gode ideer men uden lyst til at føre ideerne ud i livet, så spillet blev en gang venstrehåndsarbejde med en del irriterende elementer. For eksempel er det meget irriterende, at transporten fra ø til ø foregår i skibe, der sejler med en fart, der til tider virker langsommere end selv den langsomste snegl.

Desuden lider spillet også under problemet med randomencounters med fjender. Det samme problem så vi i Final Fantasy X, hvor man mange gange stødte på kampe mod fjender for hver meter, man bevægede sig frem – og så igen hvis man skulle tilbage. Dette problem eksisterer som sagt også i Suikoden, og det bliver mere og mere generende efterhånden, som man kommer videre i spillet.

Overall Overall er Suikoden et turbaseret rollespil, hvor udviklerne har haft hjertet på rette sted. Men dette er desværre bare ikke nok. En til tider uddateret grafikflade kombineret med tilfældige irriterende kampe og en kedelig lydside er alle med til at trække Suikoden IV længere og længere ned.

Man kan kun håbe, at hvis der kommer et Suikoden V, så bliver det næste spil bedre og forhåbentlig uden de mangler/fejl, der gør Suikoden IV til et middelmådigt spil.

Den største styrke spillet har i kampen om at fastholde spillernes interesse er spillets historie, der er meget fængende, og man får lyst til at opleve hele plottet. Men er en god historie nok til at se bort fra spillets mange fejl? Ikke ifølge denne anmelder.