Arthur Spiderwick forsvandt på mystisk vis en dag, og bogen og dens hemmeligheder blev glemt. 100 år senere ankommer tre af Arthurs oldebørn til hans gamle hjem, og her finder de hans bog. Da bogen bliver åbnet, bryder helvede løs. Orkerne vil have bogen til deres onde gerninger, og nu må de tre oldebørn tage kampen op mod de onde kræfter og beskytte os alle mod det, vi ikke kan se.
Eftersom Spiderwickspillet er bygget over filmen, er der en god grobund for at levere en ordentlig historie. Og historien fra filmen bliver også leveret ganske godt med en god blanding af sekvenser fra filmen og fortællinger inde i spillet. På trods af, at man får lov til at se sekvenser fra filmen, så bliver hele historien ikke fortalt ordentligt, og til tider bliver der introduceret personer og elementer uden at man egentlig ved helt hvorfor. Dog fungerer spillet som et fint supplement, hvis man allerede har set filmen.
Men når man ikke ser mellemsekvenser fra spillet, så bruger man det meste af tiden på at kæmpe mod gobliner og løse gåder. Gameplayet i Spiderwick handler udelukkende om at angribe fjender og efter det at løse et par gåder. Selvom man får lov til at spille som fire forskellige personer i løbet af spillet, så er styringen og udfordringerne stort set ens, og det er meget begrænset, hvor meget variation man får i løbet af de fem timer, det tager at gennemføre spillet.
Men udover at tæske gobliner og løse gåder, så byder Spiderwick ikke på yderligere variation. Kampene i spillet er udelukkende baseret på at trykke på x knappen nok gange, og gåderne består for det meste af at bringe en eller flere ting hen til en bestemt person. Gådernes simple opbygning gør, at de ikke er forfærdeligt svære at klare, men efter nogle timer i selskab med spillet, bliver gåderne hurtigt en del sværere, og det kan hurtigt sætte en dæmper for de yngre spilleres fremgang i spillet.
Det meste af spillet foregår i Arthur Spiderwicks gamle hus og i skoven ved siden af. Men udover at besøge skoven og huset så oplever man ikke rigtig andre steder. De steder man besøger har en acceptabel grafik, men det største problem kommer i form af spillets kamera og framerate, som ikke fungerer helt optimalt. Kameraet giver en del problemer ved ikke at kunne centrere sig selv bag personen, og der opstår tit fald i frameraten, når der sker for meget på skærmen, og det trækker oplevelsen ned.
En ting, der dog ikke trækker oplevelsen ned, er lydsiden i spillet. For spillet gør brug af musikken fra filmen, og der bliver også lavet en masse leg med lyden, når man kravler op og ned af stier og lignende, hvilket giver en forfriskende lydside. Stemmeskuespillet bliver også leveret af skuespillerne fra filmen, og det giver en virkelig god oplevelse af lydsiden i spillet. Men hvis man vil have, at de yngre skal spille spillet, så er det en skuffelse, at der er en mangel på danske stemmer i spillet.
Spiderwick Chronicles er som et almindeligt spil ikke det bedste af sin slags. Men som et filmspil formår det at løfte sig over de mange andre dårlige filmspil. For børn, der vil have mere af Spiderwickuniverset, er dette en god måde at blive introduceret til adventuregenren og samtidig få lov til at opleve Spiderwickuniverset. Men forvent ikke det bedste indenfor denne genre, når du spiller Spiderwick.
Facebook
Twitter
