Time Crisis: Razing Storm kan både spilles med G-Con 4-controlleren, som udkom sammen med PlayStation 3 versionen af Time Crisis 4, og med Move-controlleren i samspil med en navigation- eller dualshock-controller. Jeg har selv udelukkende anvendt Move- og dualshock-controller, og alle kritikpunkter i anmeldelsen her er baseret på oplevelser med disse i hænderne. Kalibreringen af Move-controlleren er forholdsvis let og virker også ret præcis. Det er måske også meget godt lige at nævne, at Time Crisis kan spilles siddende i sofaen.
Arkadeversionen af Razing Storm følger det førnævnte rail-shooter princip og består af 3 kapitler, der sammenlagt tager lige under en halv time at skyde sig igennem. I modsætning til tidligere spil i Time Crisis-serien er det nu tydeligt at se, hvilken fjende, der udgør den største trussel for dig i øjeblikket, og således får du et praj om, hvornår du bør gå i dækning. Styringen er ekstremt simpel, du skyder på T-knappen, og du går i dækning på Move-knappen. Sigtekornet bevæger du rundt ved at pege på skærmen med Move-controlleren.
Våbenskift er ikke muligt manuelt - du får tildelt forskellige våben på bestemte tidspunkter i spillet. Derved er der ikke de store taktiske overvejelser at gøre sig - noget som faktisk er en rød tråd igennem hele spillet. Du kan i princippet nøjes med at holde aftrækkeren i bund fra start til slut. En af de nye ting i Time Crisis: Razing Storm er, at man kan skyde stort set alt i stykker. På gameplayfronten betyder det som sådan ikke det store, men enkelte gange er man dog nødt til at skyde en bogreol eller en statue ned, før man kan få ram på fjenderne. I arkadeversionen har man uendelige liv på alle sværhedsgrader, og derved er der som sådan ikke nogen konsekvens ved at være dårlig dør du, så kan du ved et enkelt tryk starte præcis der, hvor du blev skudt ned.
Den primære del af Razing Storm spillets historiedel - er ekstremt tynd og på ingen måde mindeværdig. Man følger en enhed af soldater, der kæmper imod terrorister, robotter og andet rakkerpak. Historien kan gennemføres på under en enkelt time, men du når ganske givet aldrig så langt, da du har valgt at smide kontrolleren fra dig i ren frustration inden. Styringen er nemlig intet mindre end en katastrofe. Du styrer din figurs bevægelse med din navigations/dualshock-controller og styrer sigtekornet med Move-controlleren. Det virker som sådan fint nok, så længe man bare står helt stille, men det går galt det sekund, du begynder at bevæge dig rundt. Hvis man vil dreje sig, skal man flytte sigtekornet til siden af skærmen, hvilket er en ekstremt tung og besværlig måde at navigerer rundt på. Tilsæt så lidt action og ildkamp, og så står du i en situation, hvor det er noget nær umuligt at danne overblik og holde styr på op og ned. Hertil kommer, at de fleste våben ikke har nogen form for tyngde, samt det rædselsfulde coversystem. Coversystemet virker på den måde, at man skal gå hen til markerede coverpunkter og pege Move-controlleren op i luften. Ens spiller går herefter i dækning og træder frem igen, når man peger controlleren på skærmen igen. Problemet her er, at man skal stå ret præcist for at komme i dækning, og at det virker ret kunstigt og unaturligt at skulle pege op i luften med controlleren især fordi sigtekornet ryger op til toppen af skærmen og man derved begynder at kigge lidt opad, før ens figur går i dækning. Ud fra modstandernes kunstige intelligens at dømme har udviklerne også erkendt, at spillet er tungt at navigerer rundt med. De har valgt at udstyre fjenderne med maskinpistoler, men langt størstedelen af dem bruger overhovedet ikke deres våben, men løber i stedet så tæt på dit sigtekorn, at du simpelthen ikke kan undgå at ramme dem.
Spillet har en onlinedel, men da denne benytter samme form for styring, som historiedelen, så er den mere irriterende end underholdende. Der er en række forskellige spiltyper såsom capture the flag, deathmatch og team deathmatch, men da der ikke er ret mange folk, der spiller Time Crisis online, så kan det være lidt af en udfordring at finde et godt spil at hoppe ind i. Man har forsøgt at følge tidens trend ved at smide et levelsystem og perks ind i spillet, men det hele falder kort og godt til jorden på grund af den klodsede kontrolopsætning.
Grafisk kan spillet heller ikke imponere. Omgivelserne virker ret statiske, animationerne virker stive, og generelt lever spillet ikke op til de standarder, man forventer af en spiltitel, der er udgivet i 2010. Man kan ikke helt lade være med at tænke på, at der i løbet af det næste halve år udkommer spil med Move-support, som er mange niveauer over Time Crisis rent grafisk. Lydsiden skuffer også en del. Spillet er spækket med svag dialog og utallige kiksede one-liners. Hertil kommer de mange gentagende tilråb fra de andre soldater i din enhed jeg må blankt erkende, at jeg endte med at skrue lyden ned, for ikke at blive alt for irriteret.
De svage lyspunkter i Time Crisis: Razing Storm er paradoksalt nok de bonusspil, der er inkluderet i pakken. Time Crisis 4: Arcade version er meget udfordrende, men desværre også ret hurtigt overstået. Det fungerer dog godt med Move-controlleren, og i og med at der er tale om en rail-shooter, så er der ikke problemer med at navigere rundt. Endnu mere positivt er det, at spillet er grafisk pænere og langt mere poleret og gennemført end Razing Storm-spillet.
Det andet bonusspil hedder DeadStorm Pirates og sætter dig op imod en hær af spøgelsespirater. Hvis du forestiller dig en setting, der minder om Pirates of the Carribean-filmene, så har du ikke skudt meget ved siden af. Denne del vil ligeledes tage dig omkring en halv time at spille igennem og er faktisk ganske underholdende især hvis du spiller med en ven ved din side.
Hvis vi skal samle op på alle disse indtryk, så står vi altså med en Time Crisis-udgivelse, der er stærkt under seriens ellers pæne niveau. Arkadeversionen samt de to bonustitler har lidt af det gamle Time Crisis-feel over sig, men de halvanden time, som de tilsammen udgør, er slet ikke nok til at gøre spillet anbefalelsesværdigt. Som samlet pakke kan Time Crisis: Razing Storm se ud som et ganske lovende tilbud, men har man først haft fingrene på Move-aftrækkeren, så vil man hurtigt mærke, at det hele er lidt tungt og alt for let købt. Spillet er lidt for nemt, historien er meget tynd og på ingen måde mindeværdig, og styringen i historie- og online-delen er intet mindre end katastrofal.
Facebook
Twitter
