Slutningen af 1990’erne var en god tid for rally-fans, for her udkom to rallyspil, som skulle være med til at forme genren mange år frem; det ene var V-Rally (1997) og det andet Colin McRae Rally (1998). Bag V-Rally stod Eden Games, som nogen måske kan huske fra Test Drive Unlimited, Alone in the Dark og senest Gear Club Unlimited til Nintendo Switch. Det er dog ikke Eden Games, som står bag V-Rally 4.
I V-Rally 4 er det ikke længere udelukkende rally fra punkt A til punkt B med en co-driver ved ens side, da der nu er tilføjet rallycross, buggyracing, hillclimb og det imponerende Gymkhana. Disse discipliner er spredt ud over en lang række lokationer rundt omkring i verden, lige fra Japan, Kina, Malaysia og Kenya til Rumænien, England, Sydafrika, Bolivia og flere steder i USA. Hver lokation indeholder kan indeholde op til 5-6 baner, så der er bestemt rigeligt at give sig til.
Da V-Rally 4 ikke har den officielle rallylicens, har designerne ikke være begrænset af at skulle lave banerne tro mod de virkelige baner på den officielle race-kalender - og det har de benyttet sig af. Banerne er nemlig ganske opfindsomt designet og flot layoutet og det betyder for eksempel at man visse steder kører direkte fra den tætte jungle og ud på en hvid bred sandstrand med badende gæster. Underholdende og flot, men næppe realistisk.
På bilfronten er V-Rally 4 heller ikke underudstyret. Alt efter hvilken disciplin man vælger, kan man vælge alt fra fra klassiske rallybiler som Renault R5 Turbo og Opel Manta 400 til moderne rallybiler, hidsige Rallycross biler, Hillclimb montre og store sandbuggies.
Hjertet af spillet er V-Rally Mode, som er spillets karrieredel og her er målet at blive verdensmester på tværs af spillets fem discipliner. Man skal købe biler, deltage i løb, opgradere ens biler og hyre et team af mekanikere, agenter og ingeniører til at holde teamet kørende. Jo bedre ingeniører man har, jo hurtigere får man adgang til de gode opgraderinger, jo bedre mekanikere man har, jo billigere er det at få repareret ens bil efter et løb og så videre.
Ud over V-Rally Mode, er der også en Quick Game mulighed hvor man vælger en bil, en bane og tidspunkt og vejr og så er det sømmet i bund. I multiplayer kan man spille både lokal splitscreen mod en ven i sofaen og online mod andre spillere på tværs af de fem discipliner. Vi havde i testperioden lidt svært ved at finde nogen at spille med online, men de spil vi deltog i fungerede fint, selv om lobbyen virker lidt gammeldags.
Mange som kan huske de originale V-Rally spil, kan nok også med gru huske en meget følsom styring og en bilfysik som kunne sende bilen ud i en 12-dobbelt saltomortale efter at have snittet en vejskilt. På den front holder V-Rally 4 sig til desværre til serien rødder - sådan da. Det er dog ikke så slemt som tidligere, men styringen er meget livlig og efter at have pillet ved indstillingerne fandt jeg frem til en styring som var til at leve med, men den bliver aldrig stram og præcis. Man føler sig aldrig i fuld kontrol og generelt virker det som om, at langt de fleste biler overstyrer en del og det kræver noget tilvænning.
Det er en skam, at Kylotonn ikke har fået ramt en bedre balance omkring styringen, da V-Rally 4 har så meget andet at byde på. Banerne er virkelig flot designet, de fem racediscipliner har hver deres styrker, som gør dem ret forskellige og der er masser af indhold. Desværre kan styringen blive en større modstander end de andre kørere eller det evigt tikkende stopur.
Grafikken er en todelt oplevelse. Omgivelserne ser oftest lidt grove eller simple ud og bilerne har ikke helt de rigtige proportioner, men til gengæld er lyssætningen helt fantastisk. Banernes udtryk ændre sig markant, alt efter om man kører i solskin om morgenen, om middagen eller sen eftermiddag - eller om man kører i tåge, i regn eller bare i gråvejr. Den del, har udviklerne til gengæld ramt helt perfekt. Den smukke lyssætning overdøver de lidt simple og grove omgivelser, så det overordnede visuelle indtryk af V-Rally 4 er fint.
Lydsiden er også en pose blandet bolcher, dog mest en pose med overvejende velsmagende bolcher. Motorlydene spænder fra grinagtig symaskine til hårdtpumpede og spruttende bæster og på de fleste baner kan man høre grus og sten slå op i undervognen og skærmkasserne på ens bil. Din co-driver kommer med gode og klare anvisninger men soundtracket er noget du meget hurtigt slukker for.
V-Rally 4 har potentiale - men samme mængde frustrationer. De fem racediscipliner er glimrende og det samme er de veldesignede baner, hvor specielt Gymkhana banerne på flybaser, gamle fabrikker og på havnearealer træder frem. På den anden side, trækker en lidt grov grafik og specielt en overfølsom styring ned.
V-Rally 4 føles ikke som V-Rally - på både godt og ondt. Det kunne lige så godt have stået et andet navn på titelskærmen, da den gamle V-Rally DNA er forsvundet. Det behøver ikke være en dårlig ting, men V-Rally er ikke længere en serie for hardcore rallyfans, men mere et spil for arkaderacere med hang til grus og støv - og Gymkhana show-off.
Facebook
Twitter
