Yakuza 3 udkom i Japan for mere end 1 år siden, og det er nu endelig kommet til Europa, mens Sega netop har udgivet Yakuza 4 i Japan. Yazukaspillene er særdeles populære i Segas hjemland, mens det europæiske spilpublikum har været noget mere afdæmpede, og det er muligvis også en af grundene til, at Sega har været mere end ét år om at få Yakuza 3 til vores breddegrader
Yakuza 3 er et ægte gangsterdrama, hvor man tager rollen som Kazuma Kiryu, tidligere leder af Tojo-klanen i Tokyo. Kazuma har nu lagt Yakuzaen og det hårde liv bag sig og er flyttet til det mere rolige Okinawa, hvor han sammen med sin adoptivdatter driver et børnehjem med ni børn. Som det er i sådanne historier, varer idyllen sjældent i længere tid, og snart suges den gamle mafialeder igen ind i den hårde underverden, hvor han kæmper for at redde sit børnehjem og sikre sin gamle klans overlevelse. Jeg vil ikke afsløre mere af historien her, da den er ganske glimrende, og man bør selv opleve den udfolde sig. Har man ikke spillet de to første spil i serien, kan man vælge at få en særdeles grundig gennemgang af historien fra de to hvilket man bør gøre, da handlingen i Yakuza 3 derefter vil give langt mere mening.
Yakuza 3 kan bedst betegnes som et action adventure meget i stil med Shenmuespillene alligevel er det svært at sætte i bås, da det blander en masse genrer f.eks. minder kampsystemet mest om noget fra Ninja Gaiden, mens opgraderingen af ens kampegenskaber ligner noget fra et typisk japanske rollespil. Hvis man ikke lige render rundt på børnehjemmet i Okinawa og passer børn, bruger man det meste af sin tid på at lede efter en lang række mafiarelaterede personer, for derefter ofte at give dem et lag tæsk for at få historien til at skride fremad. På ens vej støder man på massevis af street punks, som ofte udser sig Kazuma som offer, hvilket de naturligvis ikke skulle have gjort. Disse kampe svarer meget til de tilfældige kampe, man ofte oplever i japanske rollespil.
Nogle timer inde i spillet begynder der dog at ske lidt mere, og det er her, at spillet er bedst, nemlig i de sektioner, hvor historien får lov til at udvikle sig i et fint tempo. Kampsystemet er skruet rigtigt godt sammen, og Kazuma går bestemt ikke af vejen for en god slåskamp heller ikke når han er i kraftigt undertal. Kampsystemet er let og intuitivt, og i løbet af spillet kan man opgradere sine egenskaber på flere forskellige områder. I øverste venstre hjørne har man en Heat-måler, og når denne er fyldt op, kan man udføre et specielt brutalt angreb, som gerne vises fra nogle flotte og dramatiske vinkler. En fin ting ved kampsystemet er, at man kan bruge stort set alt i omgivelserne som våben; alt fra reklameskilte til bænke, stole og cykler kan bruges som slagvåben eller kasteskyts. Der er ingen tvivl om, at Yakuza 3 er langt mest interessant, når historien får lov til at folde sig ud og når der sker noget, men lige som man er kommet i gang, afbrydes historien, som kan stå stille i lange perioder, mens man render rundt og laver mere eller mindre ligegyldige ting.
Yakuza 3 indeholder stribevis af undermissioner og sjove ting, man kan bruge tiden på; hvad med et spil golf, dart eller billard? Du kan også tage på klub og synge karaoke eller på Casino og spille poker, roulette, blackjack eller det japanske spil Chinchirorin. Eller er du mere lystfiskertypen? Så kan du anskaffe dig noget madding og tage ud og fiske fra strandkanten overfor børnehjemmet. Den japanske version af Yakuza 3 indeholdt tæt på 125 undermissioner og aktiviteter sjovt nok har Sega valgt at fjerne ikke mindre end 22 af dem i den europæiske version. Det er dog ikke noget, man bemærker, med mindre man har spillet den japanske version, og det betyder ikke noget for spillet som helhed. Der er stadig massevis af ting at give sig til, og man kan nemt bruge op mod 40-45 timer, hvis man vil opleve størstedelen af, hvad Yakuza 3 har at tilbyde.
Jeg har ikke noget imod, at et spil giver spilleren mulighed for at give sig i kast med tonsvis af forskellige aktiviteter, som måske ikke lige har noget med historien at gøre så længe de er valgfrie. Men børnepasningen og de kedelige aktiviteter på børnehjemmet bliver trukket ned over hovedet på spilleren, og det er irriterende, at man ikke har mulighed for at springe disse sektioner over, hvis man hellere vil forfølge den rene mafiahistorie. Sega må dog have vurderet, at denne del skulle være en del af historien for at lave et spændende og vedkommende historieforløb. Det er muligt, at det japanske publikum er enige i det, men jeg er i tvivl om, hvor mange på vores breddegrader, som synes, at det er sjovt at passe virtuelle børn i et gangsterspil.
Yakuza 3 er en underlig blanding af godt og skidt. Som nævnt tidligere er historien fremragende, men den får desværre aldrig lov til at udfolde sig i længere perioder ad gangen. Grafikken er ganske flot, specielt ansigterne og animationerne i kampscenerne er meget livagtige mens animationerne i alle andre dele af spillet er meget stive, og figurerne går nærmest som robotter. Stemmerne (som kun er på japansk) er rigtig gode, men det er kun få mellemsekvenser som indeholder stemmer, da størstedelen af dialogen i spillet er tekstbaseret. Soundtracket er godt og stemningsfuldt, mens lydeffekterne er direkte tåbelige, f.eks. lyder Kazumas fodtrin som en joke. Gameplayet varierer fra actionfyldt og særdeles voldeligt til søvndyssende kedeligt og ligegyldigt. Set i lyset af kvaliteten af de fleste konsolspil anno 2010 halter Yakuza 3 altså bagefter både teknisk og på formen, så det er nok tid for Sega til at se lidt på formlen for Yakuzaserien, som kunne blive endnu mere populær, især i vesten, hvis det blev lidt mere up-to-date.
Yakuza 3 er ikke et spil for alle og enhver, dertil er den kulturelle kløft mellem Japan og Vesten stadig for stor Yakuza 3 er nemlig et meget japansk spil på alle punkter. Det kan være lidt svært at acceptere de mange grædende børn, den nærmest naive men alligevel fascinerende kodeks, som Yakuzaen lever efter og spilformen, som er ultra japansk og adskiller sig meget fra, hvordan vi ville have skruet et lignende spil sammen her i Vesten.
Yakuza 3 er ikke noget direkte dårligt spil, men den fremmede form og den noget gammeldags følelse, som hele tiden hænger hen over spillet, kan være svær at sluge for nogen. Det bed i hvert fald aldrig rigtigt på mig.
Facebook
Twitter
