For at finansiere deres idé, lancerede de tilbage i maj 2015 en Kickstarter kampagne for at indsamle i alt 1,8 millioner kroner, som ville kunne finansiere deres spil på PC, Mac og Linux. Det gik dog over al forventning da spillet efter blot to dage, havde indsamlet lidt over 12 millioner kroner og i alt nåede 18 millioner kr. fra over 80.000 støtter. Disse flotte tal betød, at spillet nu også kunne blive udgivet på Xbox One, PS4 og WiiU – WiiU versionen er dog senere blevet droppet til fordel for en Nintendo Switch version.
Man skal være lidt oppe i årene, for at huske dengang platformspillene var de store hit på konsollerne. Man havde ikke brug for højteknologiske våben, et indviklet opgraderingssystem, en pil der hele tiden pegede i den retning man skulle gå eller generelt blive holdt i hånden hele tiden – nej, dengang skulle man have en karakter fyldt med personlighed og en farverig og underholdende verden og så naturligvis et tilgængeligt og underholdende gameplay, så var man godt på vej.
Yooka-Laylee (der tidligere gik under navnet Project Ukulele) kunne fejlagtigt betragtes som en efterfølger til Banjo-Kazooie, men det skal mere betragtes som en hyldest til Nintendo klassikeren. Spillet får mig til at føle mig som 15 år igen og det er en klassisk 3D platformer, som man lavede dem for 20 år siden. På både godt og ondt.
Man spiller som øglen Yooka og flagermusen Laylee, som er på jagt efter den onde Capital B, en stor ond bi, som har stjålet deres bog. Faktisk har han stjålet alle bøger i hele verden, så han kan omskrive universet, men Yooka og Laylees bog, var han specielt glad for at få fat i. Dog er 145 sider fra bogen undsluppet Capital B og de er nu spredt ud over en håndfuld forskellige verdener. Det er nu op til makkerparret at få indsamlet dem alle igen, ved at løse massevis puzzles og udføre opgaver for en stak morsomme karakterer. Som du sikkert kan høre, er det her ikke noget som skal tages alt for seriøst og det er dejligt befriende.
Gameplayet er traditionelt men velfungerende 3D platform gameplay, hvor man skal løse forskellige opgaver, hoppes på platforme og mange andre sjove ting. Dette gameplay krydres med muligheden for at spille på gamle arkademaskiner, eksempelvis på Gun-tlet Run som er en kombination af en endless runner og en on-rails shooter og top-down go-kart-spillet Kartos Karting. Alene de spil byder på flere timers underholdning og de kan spilles i lokal multiplayer sammen med op til tre venner. Man kommer også ud for at skulle hjælpe blomster med at gro hurtigere, hjælpe en sky med vandladningsproblemer, deltage i quiz-shows, køre ræs i gamle minevogne i jagten på de forsvundne sider og mange andre ting.
Spillets verdener, som varierer fra de klassiske frodige og grønne baner, til fabrikker og is-verdener, er enorme og der er massevis af sjove og underholdende ting af give sig til – specielt hvis man er af den type, som elsker at kigge i hver en afkrog efter hemmeligheder. Faktisk kan banerne visse steder virke lidt for store, da de kan være svære at finde rundt i, men man lærer med tiden at navigere i dem.
Vores to figurer får undervejs adgang til nye moves, som købes for Quills (nogle fjerpenne) hos den røde slange i kakifarvede shorts. Ud over nye moves, er der også nye egenskaber, der fås ved at aktivere Vendi Tonics, som låses op efterhånden som man opnår forskellige mål i spillet. Spillet indbyder til co-op og det er heldigvis også muligt at spille side om side med en ven i sofaen og man kan som nævnt overfor, spille mod op til tre andre spillere i lokal multiplayer i de forskellige arkade-minispil.
Meget af ovenstående lyder jo som flere andre spil i denne genre, men der hvor Yooka-Laylee adskiller sig mest, er at det emmer af spilleglæde og det smitter helt automatisk af på spilleren. Det er især tydeligt, hvis man har nogle år på bagen, så mærker man lidt af den spilleglæde man oplevede, da man kastede sig ud i disse klassiske platformspil, som mange af os hældte massevis af timer i, i vores unge spildage.
Spillet er spækket med god og velplaceret humor. Det er svært ikke at smile af den tørre humor eller når vores to figurer kommer i god verbal pingpong med Shovel Knight og påpeger at hans spil er lige lovligt pixelleret til at de gider være med i det. Forholdet med Yooka og Laylee er morsomt og det er herligt, at spillet flere gange undervejs, nedbryder den fjerde væg.
Får man noget ud af Yooka-Laylee hvis man ikke har spillet Banjo-Kazzoie eller bare ikke er fra den generation, som kan huske Nintendos klassikere? Ja, det vil jeg bestemt mene at man gør. Man skal gå ind til det med åbne arme, for hvis man forventer en Hollywood produktion og at blive holdt i hånden hele tiden, så vil man nok blive skuffet. Det her drejer sig om at udforske og lege og man opdager stort set hele tiden nye ting - og smilet vil derfor langsomt sprede sig på ens læber og det er svært at få det væk igen.
Hvis der er noget, som kan få smilet til at stivne en smule, så er det kameraet, som kan være lidt af en udfordring. Spilleren har selv kontrol over kameraet og man kan dreje det hen hvor man vil – eller, næsten da. For der er sektioner i spillet, som enten har et fast kamera eller er decideret 2D sektioner og her kan overgangen fra et frit til et fast kamera godt være lidt frustrerende og forvirrende. Generelt er kameraet lidt for livligt og man bruger en del energi på, at få det justeret på plads og det vil være direkte skyld i dødsfald, hvilket kan være frustrerende.
Den grafiske stil i Yooka-Laylee er lige så legende og glad som resten af spillet. Der er fart på farverne og de mange forskellige karakterer er godt designet og vil ikke kunne skræmme nogen. Rent teknisk fungerer grafikken også fint, dog kan overflader være lidt grove når man kommer meget tæt på dem, specielt indendørs. Men det er bestemt småting og ikke noget man bemærker når man hygger sig med spillet og det overordnede indtryk af den grafiske side er bestemt positiv og man kan ikke undgå at blive glad bare ved at se på det.
Lydsiden er ligeledes glimrende og alle karakterer snakker et sødt sludresprog. Som en sjov lille sidehistorie kan vi omkring lydsiden nævne, at tilbage i februar 2015 blev Youtuberen Jon ”JonTron” Jafari tilbudt at lægge sludrestemme til nogle af karaktererne i spillet, efter at han på Twitter havde ytret hvor meget han elskede Banjo-Kazooie serien. Hans stemme vil dog nu blive fjernet fra spillet med en opdatering, da han i slutningen af marts kom i kraftig modvind ovenpå nogle racistiske udtalelser, som Playtonic Games ikke ville sættes i forbindelse med. Anderledes positivt er soundtracket, som kommer fra David Wise, som stod bag soundtracket til Donkey Kong Country og Grant Kirkhope, som har lavet musik til Banjo-Kazooie og de har skabt et klassisk soundtrack, som passer meget fint til den lette tone i resten af spillet.
Man laver ikke spil som Yooka-Laylee længere – eller det vil sige, det har Playtonic Games jo netop lige gjort. Spillet er et pust fra fortiden, tilsat 2017 og det fungerer fremragende. Spilleglæden pibler ud over det hele og man kan mærke den begejstring man oplevede for 20 år siden, når man spillede et spil af den her type. Curling-gamere vil nok blive frustreret over ikke at blive holdt i hånden og hele tiden blive ledt på rette vej med retningspile, men Yooka-Laylee går ud på at udforske, lege og have det sjovt og ikke at komme hurtigst muligt til afslutningen.
Yooka-Laylee er en dejlig oplevelse og selv om man vil sidde og bande en smule over det noget livlige kamera, ændre det ikke på, at Yooka-Laylee er en smuk hyldest til de klassiske 3D platformspil og det er tydeligt, at folkene bag klassikere som Banjo-Kazooie, Donkey Kong Country og Conker’s Bad Fur Day stadig har det i sig.
Yooka-Laylee er en dejlig oase af leg og glæde i mængden at de grå og realistiske spil vi konstant bliver bombarderet med og vi kan kun komme med en varm anbefaling af det, uanset om du kan huske Banjo-Kazooie eller ej.
Facebook
Twitter
