Ny server-patch til Assassin's Creed: Unity ude

Skrevet af: Jesper Thuesen - 14. november 2014 - kl. 11:27
Del denne artikel:
9 0

Ubisoft har sendt en ny patch afsted til Assassin's Creed: Unity, men desværre løser den ikke performanceproblemerne, som mange PlayStation 4 ejere beklager sig over.

Ubisoft har sendt en ny server-patch afsted til Assassin's Creed: Unity, som løser et, for Ubisoft, ret ærgerligt problem i spillet. Der har nemlig været problemer med at tilgå onlinebutikken, hvor man kan købe de såkaldte Helix Credits, som er spillets valuta. Med andre ord har nogle haft problemer med at gennemføre mikrotransaktioner.

Nogle kvikke brugere på NeoGAF har til gengæld fundet en måde at få spillet til at køre mere stabilt på. Ved at spille i offline mode har flere brugere oplevet, at spillet kører mere flydende og uden de store fald i frameraten.

Om denne tilgang virker for alle vides dog ikke, ligesom det naturligvis er værd at bemærke sig, at såfremt man går offline, så vil co-op ikke være tilgængelig.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg PSlife her