De to head-sets er skabt i samarbejde med franske Focal, som har stået bag eksklusivt hi-fi udstyr siden 1980’erne. Det første head-set er et Assassin’s Creed Origins Listen Wireless Headphones, som bliver produceret i 2.222 eksemplarer og vil blive solgt udelukkende på Ubisoft Store.
Head-settet er et trådløst Bluetooth head-set med op til 20 timers batteritid og mikrofonen er en såkaldt ”Clear Voice Capture” mikrofon for klarere chatlyd. Dette head-set vil blive solgt for 249 euro. (ca. 1.850 kr.)
Det andet head-set, et Assassin’s Creed Origins Utopia by Tournaire, er et super eksklusivt head-set, også fra Focal, som er skabt over flere måneder i et samarbejde mellem Ubisoft, den franske juveler Tournaire, en 3D artist og en guldsmed. Head-settet vil være dekoreret med 18-karat guld og vil blive præsenteret på et bronze-hoved af Assassin’s Creed Origins hovedpersonen Bayek.
Assassin’s Creed Origins Utopia by Tournaire head-settet vil blive produceret i 10 nummereret eksemplarer og vil kunne ses hos Tournaire i Paris efter aftale. Head-settet vil komme til at koste 50.000 euro (371.800 kr.), mens bronzehovedet sælges for 12.000 euro (89.000 kr.).
Så skulle ønskelisten til årets julegave til far vist være på plads.