2-faktor godkendelse aktiv på PlayStation Network

Skrevet af: Hoder Jensen - 25. august 2016 - kl. 09:53
Del denne artikel:
18 0

Langt om længe har PlayStation Network fået 2-faktor godkendelse, aktiver det på din konto nu for bedre sikkerhed.

2-faktor godkendelse har været manglende på PlayStation Network, lige siden netværket blev oprettet og specielt efter det store hack af PlayStation Network i 2011. Langt om længe er det lykkedes for Sony at tilføje den vigtige sikkerhedsfunktionalitet.

2-faktor godkendelse betyder at man skal have en ekstra kode, for at logge ind, i nogle tilfælde sker det via en app på ens mobiltelefon eller via SMS. Sony har valgt at bruge SMS metoden, så første gang man logger ind på en ny enhed, skal man angive koden man får tilsendt på SMS, hvilket dog sker på sekunder. Det betyder at skulle man få stjålet sit brugernavn og kode til PlayStation Network, vil "tyven" ikke kunne logge ind uden den SMS kode.

Vi kan kun anbefale at man sætter 2-faktor godkendelse op med det samme, hvilket sker via denne side. Man tilknytter sit mobilnummer på siden og når det er gjort, kan man aktivere 2-faktor godkendelse.

PSlife Share!

På PlayStation 4 skal man derefter opsætte den til at bruge 2-faktor godkendelse, det sker via Settings > PlayStation Network/Account Management > Account Information > Security > 2-Step Verification"

På PlayStation 3, PlayStation Vita, PlayStation TV og PSP skal man bruge en "device code", som man opsætter på samme side.

Til sidst vil vi anbefale at man noterer ned et sikkert sted, de backup codes man også finder på 2-Step Verification siden, fordi skulle man have mistet sin telefon, kan man bruge en backup kode til at få adgang til sin konto.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg PSlife her